Boligmarkedet er lige så retfærdigt som aktiemarkedet. Nemlig slet ikke. Der eksisterer ikke en retfærdighed, der giver gevinster til dem, der tidligere har tabt penge, og omfordeler penge fra dem, der tidligere har vundet i det store boliglotteri.
Boligpriserne er nu statistisk begyndt at stige oven på krisen og de faldende boligpriser. Men er det nu rigtigt? Boligmarkedet er et imperfekt marked, hvor kun et lille udvalg af varerne er til salg på et bestemt tidspunkt – som markederne for kunst. Prisfald og prisstigninger forstærkes.
Når priserne falder på markedet, kommer mange af de gode og dyre ejendomme ikke til salg. De dårligere ejendomme dominerer udbuddet. Dermed falder priserne pr. kvadratmeter endnu mere. Det er omvendt ved prisstigninger. Med mere stabile markeder kommer bedre ejendomme til salg, og priserne stiger i gennemsnit pr. kvadratmeter, selv om prisen for en bestemt kvadratmeter-kvalitet er uændret.
I dag er markedet stabiliseret på grund af faldende og meget lave renter og tillid til, at krisens værste fase er overstået. Hvis man køber nu, er sandsynligheden for tab på boligmarkedet mindre end for tre år siden, da priserne toppede. Om 20 år vil gevinsterne være størst for dem, der købte på det rigtige tidspunkt.
Købte man hus i 1991, har gevinsten frem til i dag været stor, men købte man i 1986, har gevinsten været mindre. Vi ved dog ikke, hvornår det rigtige tidspunkt er. En anden specialitet på boligmarkedet er nemlig, at lave renter betyder høje kontantpriser og omvendt.
Boliger handles i langt de fleste tilfælde for at få et sted at bo. Det har vi brug for i forskellige faser af livet. Det kan man ikke planlægge efter boligpriserne udsving. Derfor køber mange på tidspunkter, der senere beskrives som uheldige for en boliginvestering.
Forelskelser, fødsler og skilsmisser styres i meget lille omfang af økonomiens udsving. Derved opstår uretfærdigheden. Man kan blive nødt til at købe og sælge på de forkerte tidspunkter for at få et rimeligt liv. Andre rammer langt mere investeringsvenligt i deres følelsesliv – helt tilfældigt.
Når nogle generationer rammes hårdt – de unge familier i 30erne blev ramt af denne krise – er en af årsagerne, at deres livsfaser svinger uheldigt med økonomien. Dertil kommer mangel på erfaring. Det går altid ned, når det er gået op tilstrækkeligt længe.
Når man har prøvet sådan en nedtur én gang, handler man mere forsigtigt næste gang. Det ved jeg selv af bitter erfaring fra 1986-1987. Medløb i opsvingstider er en meget farlig disciplin.
Kunne vi ikke blot beskatte markedet til at opføre sig roligere, så færre blev ramt hårdt og færre scorede kassen. Så længe vi bliver flere danskere, vil priserne stige, da gode beliggenheder faktisk skabes af byudviklingen. Den politiske timing er også ofte i modfase med det ønskelige. Man har typisk behov for at hæve skatterne i krisetider, hvilket kan kvæle boligmarkedet yderligere.
Økonomer taler ofte for at beskatte værdistigningerne. Det vil kunne tage toppen af stigninger – men ikke nødvendigvis af faldene. Renten bestemmes ikke af boligskatter. Egentlig retfærdighed vil dog kræve, at disse penge går til dem, der har tabt på markedet og ikke til statens store fælles kasse – en ret umulig tanke uden fradrag for tab på boligmarkedet.
Nogle generationer har dog haft så megen medvind, at det skaber forståelig harme blandt andre generationer. Derfor har vi indtil videre kun arvelovene til at foretage den endelige udligning, men her mangler retfærdigheden imellem familierne.
13. juli 2010 kl. 11:28
Fantastisk indlæg! Det er rigtigt at det ikke kun er skatterne der bestemmer boligmarkedets stabilitet. Men omvendt hvis vi får et mere stabilt boligmarked vil vi efter mit bedste gæt også få en mere stabil økonomi, og rente da effekten af de kæmpe store værdier som boligmarkedet har ville sætte en kraftig opbremsning på udsvingene i økonomien og behovene for at regulere renten. Det er almindelig kendt, at for at undgå at ting går i feedback(store udsving med alvorlige konsekvenser) i systemer laver man en negativ tilbagekobling. I dette tilfælde en boligafgift, helst en jordskat som så sørger for at boligmarkedet stabiliserer sig. Det er mærkeligt at man uhørt uforståeligt at man lader friværdierne stige med 70 milliarder på et år, i et samfund hvor der lige præcis er brug for den mængde penge for at kunne komme på benene igen. Støt Retsforbundet med at komme i Folketinget igen så skal vi nok få fikset den :-)
14. juli 2010 kl. 11:43
Åh gud >groan