Kreditlag – en finansiel sygdom

Hvis realkreditudlånet var blevet strammet fra 2004 til krisens udbrud, ville boligmarkedet have udviklet sig meget roligere

Der er tilsyneladende lang vej ud af krisen, selv om der er gode takter i eksporten og vækst i en række erhverv. Det er svært at finde finansiering til vækst i mindre virksomheder, og boligmarkedet vånder sig stadig under et stort udbud af boliger. Det er svært at finde købere, valget venter forude, og politikerne taler om krise og finansiering af det offentlige i 2020.
En familie skal tjene omkring 750.000 kroner om året for at få lov til at købe et hus til 2,25 millioner kroner. Det kræver banken normalt. Men kun fire procent – eller 135.000 familier – tjener ifølge Skat så meget. Mange af dem bor allerede i hus og skal ikke købe nyt.
Hvad skulle en familie tjene i 2006? Ofte kun det halve. Det på trods af, at renten er lavere i dag, og boligmarkedet har haft krise og store prisfald. Risikoen for et politisk indgreb lige nu mod boligejerne er også lavere. Det er den ændrede kreditvurdering, der fører til mange afslag. Industri- og håndværksvirksomheder mangler vækstkapital. Det er blevet bedre, men udlånet til virksomhederne fra bankerne er lavere end før krisen og falder stadig, da afdragene overstiger nyudlånet. Hvorfor? På grund af forsigtighed i udlånspolitikken. Tidligere var årsager manglende gode projekter at finansiere, men det pibler derude med nye gode ideer, der venter på at blive finansieret.

Hvad er der galt? Den finansielle sektor lider for tiden af »kreditlag«. Det ligner »jetlag«, hvor vores krop tager lang tid om at indstille sig på en anden døgnrytme. Den finansielle sektor har været nødt til at stramme kraftigt op under krisen. Kreditpolitikken er blevet meget stram. Man er bange for tab, og mange kunder er nødlidende. Den kreditpolitik, man har fulgt de seneste 2,5 år, er den politik, man skulle have indført glidende fra 2005 frem til 2007. Så havde vi undgået mange problemer.
Nu videreføres den stramme politik i det spæde opsving. Kreditchefen kæmper for sin position som den vigtigste person i banken. Kreditlag er det rigtige ord. Bankerne er ikke kommet på omdrejningshøjde med nutiden, men befinder sig stadigt i choktilstanden fra krisens første måneder.

Bankerne skal ikke blot på højde med nutiden, men med fremtiden. Udlån er dybest set en disciplin i fremtidsforskning. For private kunder er det den fremtidige indtjening og familiens holdbarhed, der skal forudsiges. For virksomheder er det potentialet i forretningsplanen og den fremtidige ledelse af selskabet, der skal vurderes. Hvis bankerne bliver i de historiske cirkler fra før og under krisen, kommer vi for langsomt ud af krisen.
Hvorfor klarer konkurrencen ikke bare problemet? Fordi der ikke står store, udenlandske konkurrenter parat til at gribe markedet, og fordi der politisk er en bevægelse hen mod større stramninger af egenkapitalkrav og udlånsvurderinger. Basel 3 og andre stramninger vil give flere problemer.

Banker skal reguleres stramt på kreditten, når økonomien buldrer derudad og løst i krisetider. Gør vi det modsatte forstærker vi både kriserne og boblerne. Tænk engang en verden uden afdragsfrie lån, hvor realkreditudlånet var blevet strammet løbende fra 2004 til krisens udbrud, bankernes udlånspolitik ville have været stram fra foråret 2005, og boligmarkedet ville have udviklet sig roligere.

One response to “Kreditlag – en finansiel sygdom

  1. Vi ved jo af erfaring, at alle intentioner om at regulere banker går fløjten, når der er behov for reglerne.

    Man vidste – eller rettere – burde have vidst, at det ville gå galt.

    Så såre en regel står i vejen for at en eller flere banker kan begå en eklatant dumhed, så bliver den fjernet. En kontrolforanstaltning af en bank bliver ignoreret. Love på finansområdet er til for at blive brudt.

    Problemet er nu, at tabene – de ubogførte – i bankerne nu overstiger egenkapitalen flere gange.

    Bankerne kunne sagtens låne mere – hvis det ikke lige var fordi de var nød til at opkøbe deres egne usælgelige flexobligationer.

    Der er kun én løsning: Nye banker – lad de bestående rådne i deres egen afføring.

    ATP’s overtagelse af FIH er et skridt i den rigtige retning: Der skal ny kapital ind i bankerne for blot at redde enkelte virksomheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *