Den store Leviathan og væksten

Hver gang, der opstår udfordringer i samfundet, kræver det mere regulering, flere regler og nye indberetninger og data.

Da Thomas Hobbes for 360 år siden beskrev staten som den store Leviathan, begyndte debatten om statens samlede størrelse og indgriben i økonomien. Den fortsætter i dag, hvor den danske stat er blevet så stor, at vi må frygte mindre privat foretagsomhed, manglende vækst og en voksende afhængighed af staten fremover.

Hvis en tømrer ser et problem, ligner det oftest et søm, og kræver en hammer. Ligeså staten. Hver gang, der opstår udfordringer i samfundet, kræver det mere regulering, flere regler og nye indberetninger og data.

Det gik i mange år, da væksten var høj – også sammenlignet med de omgivende lande. Staten greb ind på stadig flere områder og velfærdsydelser voksede samtidig. Nu fattes riget penge, og vi må finde en anden vej.

Vi er ved at udvikle os til et lavvækstområde. Produktivitetsfremgangen i Danmark er helt nede på 0,7 procent om året gennem de seneste ti år. Samtidig bliver samfundet mere og mere reguleret. Staten kontrollerer ikke blot kommuner og regioner meget stramt – men sætter sig efterhånden også på store dele af erhvervslivet.

Landbruget er gennemreguleret og protesterer mod nye regler. Den finansielle sektor reguleres og styres næsten strammere end statslige banker ville blive. Nationalbankdirektøren har en mening om antallet af banker i Danmark. Leviathans fangarme rækker helt ud til de små lokale banker. Vindmølleindustrien klager, hvis staten ikke blander sig tilstrækkeligt, og dele af medicinalindustrien ønsker særlige statslige initiativer på investeringsområdet.

En tredjedel af alle job i Danmark er offentlige job, der i høj grad er underlagt statens regulering. Langt over halvdelen af de danske husholdninger er afhængige af mindst én offentlig indtægt eller overførselsindkomst.

Kan man som privatperson foretage sig noget i dagens Danmark, der ikke er reguleret? Ja, der er da stadig visse friområder, men de bliver færre og færre. Vi udleder som mennesker jo også mere CO2, hvis vi løber eller foretager store fysiske udfoldelser – også blot for sjov. Tag med ud at fiske … men kun med fiskekort, uden fiskekniv og med sundhedsrådene i baghovedet.

Pointen er, at privat foretagsomhed er en forudsætning for økonomisk vækst. Hvordan kan denne foretagsomhed fremmes i et land, der regulerer og styrer mere og mere? Normalt efterlyses politiske initiativer, der fremmer iværksætteriet og giver de unge mennesker lyst til at prøve selv. Statsstyret foretagsomhed!

Den gode nyhed i forhold til størrelsen er, at den danske stat er ved at kvæle sig selv. Den manglende produktivitetsfremgang sender staten på skrump. Den dårlige er, at samfundet kvæles ved samme lejlighed. Hvis væksten skal komme tilbage til samfundet, må vi fjerne regler og regulering, mindske den statslige indblanding og give muligheder for initiativ. Staten må blive mindre og belastningerne på erhvervslivet mindre. Det er på trods af tidligere forsøg endnu ikke lykkedes.

Den besluttende elite består i dag mest af statsansatte. Dertil kommer politikere med en baggrund som offentligt ansatte eller studerende. Hvis alle problemer ligner et søm, så bruger man en hammer.

Dagens Synspunkt er skrevet af Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, direktør i firmaet Fremforsk

One response to “Den store Leviathan og væksten

  1. Det mest tragikomiske er, at borgerne konstant får at vide vi selv skal tage ansvar for eget liv. Lidt svært i et gennemreglueret samfund, som i dén grad lader de der vil bedrage få meget nemmere adgang til dette. Dette skyldes simpelthen en administration som skal administreres af en overadministration, der ikke kan administreres uden adskillige underadministrationer, som iøvrigt slet ikke kan administrere sig selv.

    “Støder dumhed og grundighed sammen, opstår der administration.”
    Citat; Oliver Hassenchamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *