Hvad styrer dansk politik?

Er det politikken, der styrer økonomien? Eller er det snarere omvendt: Økonomien, der styrer politikken?

Folketingsvalget er i morgen. Der er to klare valgmuligheder – blå eller rød retning. Meget tyder på, at ingen af disse vinder – i hvert fald set i forhold til sidste valg. Valget drejer sig om økonomi,  økonomiske planer og fremtiden. Hvad er egentlig sammenhængen mellem økonomi og politik? Er det, som indtrykket ofte er i medierne, politikken, der styrer økonomien? Eller er det snarere omvendt: Økonomien, der styrer politikken? Hvis man vil styre økonomien, må man forstå den.

I løbet af valgkampen fik Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne sagt, at Danmark giver et underskud på 85 mia. om året. Nationen Danmark giver ikke underskud! Det er staten, der får dette underskud, og det er noget helt andet. Nationen har samlet et stort overskud på betalingsbalancen. Vi sælger mere til udlandet, end vi køber. Det er det heller ikke alle toppolitikere, der ved (eller kan huske).

Hvis det repræsenterer vidensniveauet blandt toppolitikere, bliver det økonomien, der styrer politikken. Dertil kommer, at de årlige forhandlinger om finansloven kun angår en meget lille del af det samlede offentlige budget. Det er marginale ændringer, der ofte udlægges som store reformer. Selv en efterlønsreform til 18 mia. kr. er små tal i denne sammenhæng. Nogle ekstra penge eller besparelser er ikke styring, men dog et lille skub. Uden store styringsredskaber kan politikerne ikke styre økonomien.

Det er det lange træk, som er afgørende. Det er arbejdskulturen, stemningen, fødselstallet og mulighederne for at udvikle nye virksomheder og få folk til at arbejde hårdt, der gør forskellen. Fremmer vi iværksætteri, børnefødsler, indvandring af veluddannede og udviklingen af virksomhederne, kan vi skabe megen rigdom uden mange penge. Man kan styre økonomien med andet end penge. I dag er der mange i verden omkring os, der er mere sultne efter økonomisk fremgang, end vi er. Hvis politikken skal styre økonomien, skal vi arbejde på de grundbetingelser, der skaber vækst i samfundet.

Kina er på vej til at indtage sin historiske plads og stå for 25% af verdens produktion. Indien er på vej mod deres historiske 33% af produktionen. Afrika er ikke blot sultende børn, men langt højere økonomisk vækst end i Danmark. Vi er på vej ned fra vores top på seks promille af verdensproduktionen i 1950 mod tre promille i dag.

Vi er på vej ned – men fra et højt niveau. Hårdt, effektivt arbejde, lange arbejdsdage, mindre ferie og orlov samt stop for lønstigninger ville over nogle år kunne give os en bedre position. Men find lige den befolkning, der vil stemme på politikere med sådanne forslag? Indtjening i udlandet er det økonomiske grundlag for samfundet. Vi må gøre os så skarpe som muligt og skabe elite i uddannelse og forskning. Selvfølgelig på universiteterne, men også på de brede uddannelser – de faglige uddannelser, de korte og de mellemlange videregående uddannelser.

Hvis vi træffer de rigtige valg nu, bliver det os, der styrer økonomien. Alternativet er, at det bliver økonomien, der begrænser de politiske muligheder. Vi vil få mange års permanent nedskæring i den offentlige sektor og mangle mulighederne for selv at vælge, hvad vi vil.

Vi skal begynde nu, hvis vi vil besidde styringen af fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *