Tidsånden blokerer økonomien

Det kommer ikke til at tage mange måneder, før vores nye økonomi- og indenrigsminister vil bede os forbrugere om at forbruge noget mere.

Dansk økonomi er presset, og selv om der efterhånden er lyspunkter i byggeriet, og eksporten går godt, er der mangel på efterspørgsel. Vi køber for lidt og sparer for meget op. Den indenlandske efterspørgsel er alt for lav.

Det bliver en opgave af dimensioner for dronningen af regeringen, Margrethe Vestager – også kaldet Margrethe den Tredje. Hun vandt valget, men kan hun også vinde forbrugernes tillid?

Det er tidsånden, hun skal overvinde. Vi har efterhånden lært lektien. Spar op, sæt tæring efter næring, gør-det-selv og spar penge, køb kun når der er tilbud, vær beredt til dårlige tider, og hav penge på kistebunden. Sådan var det ikke før krisen, da tidsånden var til overforbrug, friværdi og demonstrative indkøb.

Med krisen i 2008 blev det moderne at være forsigtig og tænke sig om. Vi skal være forsigtige med pengene og sidde under aftenkaffen og rigtigt hygge os med at se endnu en udgave af Luksusfælden. Her bliver mennesker med rod i økonomien hængt ud på samme måde som kraftigt overvægtige blev det for nogle år siden. Vi kunne også slå over på Bonderøven – en sexet ung mand, der bygger sit eget landbrug op på Mols med håndkraft, eller se TV-kokke indsamle svampe og andre råvarer i naturen.

Det er den tidsånd, der har sejret hos danskerne. Det var også derfor valgets vindere var de partier, der kunne demonstrere mest økonomisk ansvarlighed. Der er meget sparsommelighed over tiden sammen med en trang  til de gamle dage. Det var også meget bedre i 1970erne!

Samtidig trækker den megen fokus på energi og på energiafgifter i samme retning. Vi skal spare og finde alternative løsninger på el-området, kørselsbudgettet og opvarmningen.

Skal de danske forbrugere lokkes af huse, skal denne tidsånd brydes. Vi skal grine af værterne i luksusfælden frem for af de stakkels deltagere. Vi skal have fået nok af det hjemmelavede, og det nordiske køkken med mælkebøtter fra græsplænen, hø fra egen mark og sankede bær fra skoven skal virke håbløst gammeldags og kedeligt. Forbruget af luksus skal i gang igen, mens det lånefinansierede forbrug gennemgår en renæssance.

Det tager tid. Det kan faktisk godt tage alt for lang tid set med politiske briller og ligeså for detailhandlen. Det kan blive nødvendigt at tage andre midler i brug. Men dem har vi sådan set ikke længere. I 1970erne kunne man devaluere sig til lidt opsving. Vi kunne køre med store og fortsatte underskud på statens budget og på betalingsbalancen. Sidstnævnte har det strålende og statens underskud skal holdes inden for EU-reglerne. I 1990erne kunne man investere sig til fremgang – men det er meget svært i en situation med økonomisk mistillid til stater i hele Europa.

Så længe vi forbliver fokuserede på at spare op og passe på pengene, ændres situationen langsomt. Der er brug for nogle kulturelle brud på forbrugsområdet for at sætte gang i privatforbruget. Det er ikke staten, der skal bruge mere, men forbrugerne.

Opgaven bliver ikke let at løse, men det kan måske nås af den nye regering, hvis der er fire år til næste valg. Jeg glæder mig allerede til at høre Margrethe Vestager fortælle om, hvor nødvendigt det er at tage spenderbukserne på, købe noget mere og huske at bruge hele opsparingen.

3 responses to “Tidsånden blokerer økonomien

  1. Lyder jo kønt – men hvad skal vi der har alt købe? Vi har fladskærme, biler, køleskabe og computere en masse. Lidt udskiftning skal der til, men det trækker ikke meget.

    Banken forlanger nedbringelse af deres lån, Danskerne er ekstremt forgældede.

    Det er ikke danskerne som har brug for produkterne, det er asiaterne. Men vi kender dem ikke, kender ikke deres skikke og taler ikke deres sprog. Vi har sovet i timen da toget kørte og nu er billetten forældet.

    Claus Sønderkøge
    7990 Øster Assels, Mors
    csdenmark@gmail.com
    http://www.bridgefiles.net
    Skype: csdenmark

  2. Det er ikke godt at vide, hvilken planet forfatteren til denne artikel befinder sig på. Han lyder som et dårligt ekko af bankøkonomer, der mener, at Danmarks frelse ligger i, at befolkningen øger sit forbrug, så der kan komme gang i dette hellige modedyr, der hedder “væksten”.

    Det synes at være forbigået forfatteren – og bankøkonomerne – at selvom Danmark ikke høre til de mest forgældede lande i verden, når det drejer sig om den offentlige gæld, så hører vi til verdens bedste, når det drejer sig om den private gæld, dvs primært gæld knyttet til fast ejendom. Det synes også at have forbugået forfatterens opmærksomhed, at ejendomspriserne er faldende, og at 20 – 25 pct. af ejere af fast ejendom allerede i dag er teknisk insolvente. Den form for facts kalder fremtidsforskeren for “tidsånd”.

    Når jeg læser et indlæg som dette, kommer jeg til at tænke på en udtalelse af Jacob Scharf, chef for PET, der for små to år siden af en journalist blev præsenteret for, at en juridisk ekspert mente, at et-eller-andet i en konkret sag. Jacob Scharf svarede, at i sin næste tilværelse ville han være juridisk ekspert, for så kunne man udtale sig ansvarsfrit om hvad som helst.

    Det samme gælder fremtidsforskere. Bortset herfra er forfatterens synspunkt ualmindelig trivielt i forhold til den herskende “visdom” om økonomien. Hvis der nu havde været format over forfatteren, ville han have præsenteret os for alternativer til “mere af det samme”, som økonomer præsenterer os for, men så langt rækker fremtidsforskerens fantasi åbenbart ikke.

  3. Ad Sønderkøge og Randsholt: Her må vi sige at kommentarerne bevæger sig på et væsentligt højere plan end “fremtidsforskeren”, der på baggrund af manglende opfattelse af de sidste 10 år og selvforherligende religiøs tågesnak taler om “tidsånden”.

    Hvorfor besværge en rådden træstub, når en ganske almindelig præfrontal lobotomi ville være mere effektiv?

    Forklaringen på det manglende forbrug er meget, meget enklere.
    Storforbrugerne i samfundet er børnefamilierne, der sidder insolvente og illikvide i deres overvurderede og overbelånte ejerlejligheder. De kan ikke bruge mere – i forvejen kommer de dybere og dybere i gæld.
    Jeg skal ud fra personlige observationer påpege, at tilbøjeligheden blandt plejehjemsbeboere til sviren på værtshuse og snowboarding i Alperne er særdeles begrænset – uden udsigt til at blive større.

    Man fristes til at citere Hr. Møller:
    “En konsulent er et ungt menneske, der ikke kan stave til dilettant!”

    Jeg må endnu engang ryste på hovedet af debatredaktionens manglende kritiske sans mht. hvem de tillader som bloggere.
    Ligeledes må jeg beklage annonceafdelingens manglende indflydelse på den smagløse anvendelse af debatsider til platte anprisninger af dubiøse produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *