Teori og praksis – uddannelser til fremtiden!

Hvis fremtiden udelukkende er akademisk eller præget af anden videregående uddannelse forsvinder det innovative miljø. Hvad skal vi så leve af i fremtiden?

Regeringens mål på uddannelsesområdet er 60 procent med en videregående uddannelse. Det er et højt mål i et land, der sådan set stadig lever af landbrug, skibsfart, handel og industri. 25 procent skal oven i købet være akademikere. Det er også virkeligt højt i forhold til arbejdsstyrken i dag, hvor godt seks procent er akademikere ud af de aktive på arbejdsmarkedet. Blandt de unge først i 30erne er det dog 12-13 procent, men målet er alligevel en fordobling. Det er der ikke brug for.

Vi skal leve af innovation i fremtiden. Det er vi efterhånden blevet klar over på trods af mange års diskussion af videnssamfundet og al den viden, vi i fremtiden skal sælge til udlandet. Vi sælger blot ikke viden. Vi sælger masser af produkter og serviceydelser, der indeholder viden, men de indeholder så sandelig også innovation og udvikling af produkter efter det praktisk laden sig gørlige.
Innovation kræver produktion. Hvis al produktion flyttes ud af Danmark, flyttes vores innovative kraft også. Danfoss opstiller såkaldt serie nulproduktion i Danmark, så de innovative gevinster kan opnås på en rigtig produktionslinje, inden produktionen eventuelt flyttes til udlandet.

Hvem er de innovative ved produktionslinjen? Det er naturligvis højtuddannede ingeniører og andre akademikere, men det er så sandeligt også faglærte og ufaglærte, som står for selve produktionen. Uden dem ingen innovation. Det er også mellemlederne og produktionstilrettelæggerne samt folk i logistikken. De trækker alle i samme retning og tilfører alle værdi til processen.

Hvis fremtiden udelukkende er akademisk eller præget af anden videregående uddannelse, forsvinder det innovative miljø. Hvad skal vi så leve af?

Teori er godt, men praksis er også godt. Vi har i mange år ensidigt fokuseret på den teoretiske del, når vi har diskuteret uddannelse i Danmark. Folkeskolen er blevet så boglig, at elever fra ikke-boglige miljøer automatisk har et handicap med hjemmefra. De praktiske fag har fået en stedmoderlig behandling i mange år, og uddannelsesvejlederne lægger stort set kun vægt på de boglige valgmuligheder efter folkeskolen. Kan man ikke se sig selv der, er der selvfølgelig de faglige uddannelser, der er basis for meget af vort samfunds velstand. Hvis vi vil fortsætte med at udvikle os, må vi have dette frem i lyset og diskutere åbent, om vi virkeligt kan leve af højtuddannede, eller det faktisk er nødvendigt, at der er nogen, der fremstiller noget, man vil betale for i udlandet.

Selvfølgelig skal der være plads til idéfolkene, designerne, spiludviklerne og andre kreative. Det bliver bare svært den dag folk i produktionsvirksomheder, i landbruget og i skibsfarten forlader landet, fordi der ingen er tilbage til at arbejde i deres branche.

Lad os få en målsætning for de faglærte. Både kvaliteten og antallet. Den diskussion vil kunne omsætte uddannelsespolitik fra teori til praksis, og skabe basis for ændringer både folkeskolen og på erhvervsskolerne. Vi har brug for en folkeskole, hvor også de praktisk orienterede får sejre hver dag, og nogle erhvervsskoler, der kan uddanne både almindelige og superdygtige faglærte. Der er også brug for faglærte, der kan tage den viden med sig op på akademiske studier senere i livet. Teori og praksis skal hænge sammen i fremtiden.

One response to “Teori og praksis – uddannelser til fremtiden!

  1. Jeg er helt enig med Jesper Bo Jensen i, at vi i Danmark skal satse bredere på uddannelsen. Herunder skal vi intensivere efteruddannelsen af voksne, men bør efter min mening gøre det med afsæt i hverdagen. Det betyder, at deltagerne i efteruddannelse ikke skal sidde på skolebænken (hvilket for mange sikkert fremkalder dårlige oplevelser). I stedet kan de via e-learning lære mens de passer deres almindelige arbejde.

    Jeg har i mange år arbejdet med lederuddannelse på NetAU.dk. Gennem e-læring kan vi styrke ledere i deres hverdag. Og det er nødvendigt at styrke kompetencerne på alle niveauer. Og med e-elearning er det samtidig, når vi binder det sammen med det, lederen alligevel beskæftiger sig med den pågældende dag.

    Til sidst et spørgsmål til Jesper Bo. Hvordan mener du, vi som danskere kan promovere vore nationale styrker meget mere end vi selv gør i dag?
    Vi er fantastiske til samarbejde.
    Vore udsendte soldater er unikke, idet de både kan bekæmpe fjender og bygge landet op samtidig
    Vi har har sikret en social ansvarlighed, der skaber verdens bedste afsæt for udvikling af innovation.

    Det er bare 3 af vore kernekompetencer, som der er amerikanske universiteter, der underviser deres studerende i The Danish Way – så hvorfor får vi ikke hurtigt vækst via disse unikke (blue ocean) kompetencer?

    Hilsen Andreas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *