Visioner for fremtiden

Gad vide om vores nye regering slet ikke havde tænkt den tanke, at den kunne ende med regeringsmagten og dermed ansvaret for at formulere visionerne, spørger skribenten.

Statsministeren gjorde det ikke i sin nytårstale. Vi fik ikke det store projekt fortalt, og der er udsigt til besparelser og nedskæringer. Som befolkning har vi ikke fået et klart billede af den fremtid, som regeringen stræber efter at skabe.

Virksomhederne har brug for en vision. Når nu politikerne ikke leverer varen, hvad skal der så gøres? Heldigvis har mange danske virksomheder både gode, strategiske planer og klare visioner for, hvad de vil opnå. Men ind imellem skal der også korrektioner og kursændringer til.

Før krisen var det moderne at hævde, at forandringerne i markederne og hos konkurrenterne var for hurtige til planer og strategier. Det havde en vis rigtighed, da ændringerne var så mangfoldige, at de gamle planer lagt med treårs sigte og de gamle visioner om fremtidens guld og grønne skove blev sat på en alvorlig prøve. Enten ændrede den nye IT-teknologi afgørende branchen, eller også betød ny konkurrence fra Østen et helt ændret marked – ofte var begge dele i spil. Det blev moderne at klare sig ved at være hurtig og omstillingsparat. Lige indtil krisen.

Men i dag må mange virksomheder sande, at det havde været dejligt at have gennemtænkt krisen i 2008 og den efterfølgende krise i euroen og det økonomiske tilbageslag, vi nu er midt i. At have haft mulighed for at udforme strategier og mulige initiativer for en nedgangsperiode på forhånd.

Men vi lever med den strategiske lemmingeeffekt. Alle går i samme retning, da vi jo ved, at det er den rigtige. Se blot hvad konkurrenterne gør, vi må gøre det samme! Mange virksomheder ved egentlig godt, at de er bedst tjent med at gå egne veje, men det er meget svært, når man ser på konkurrenternes succes: »Vi må nok også hellere kigge på det marked, når de andre nu er så aktive«. Vi ser kun fremtiden i én dimension – den samme dimension som konkurrenterne.

Der skal nytænkning til. Især her i det, vi fremover gerne skulle kunne se som krisens bund. En af de bedste metoder til at tvinge overvejelserne af fremtiden frem er gennem scenarier.

Scenarier er mulige fremtider, og når en virksomhedsledelse tvinger sig selv til at overveje, hvordan man vil handle i vidt forskellige fremtidige situationer, opbygger ledelsen et beredskab til at handle rigtigt, hvis muligheden og situationen opstår.

Desværre er begrebet »scenarier« blevet udvandet. Politikere bruger det i flæng og med et indhold, der er langt fra den oprindelige tankegang. Udtalelser som »det scenarie kan jeg ikke lide, så derfor stemte vi imod«, illustrerer, at den oprindelige betydning som en mulig og sandsynlig fremtid, man kan forholde sig til strategisk, i dag ofte misforstås.

I de svære tider, vi er midt i, må vi tilbage til den oprindelige betydning af begrebet, som militærstrateger og vi fremtidsforskere har brugt i mange år. Gennem arbejdet med scenarier kan man formulere en vision og nogle brugbare strategier som beredskab til en foranderlig verden. Når ledelserne har tænkt fremtiden igennem, kommer forandringerne ikke bag på virksomheden. De hastige forandringer kræver forberedelse på forhånd – ellers kan det gå rigtigt galt. Scenarier er rettidig omhu på det strategiske plan.

Gad vide om vores nye regering slet ikke havde tænkt den tanke, at den kunne ende med regeringsmagten og dermed ansvaret for at formulere visionerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *